Sofie.27År
Fik abort i år2026.
Jeg fandt ud af at jeg var gravid under en rejse til Thailand. Jeg har altid været overbevist om at hvis jeg blev gravid skulle jeg have en abort. Jeg troede min menustration var forsinket grundet jetlag. Dog kunne jeg godt mærke at min krop føltes anderledes end jeg før havde prøvet. Da vi kom hjem fra rejsen henvendte jeg mig til gynækologen med henblik på en abort. Dog var jeg for tidligt henne og skulle komme igen en uge efter.
Den uge gjorde mig virkelig ikke noget godt. Jeg følte det var et følelsesmæssigt cirkus. Jeg havde ikke regnet med at ville føle graviditet fysisk så meget som jeg gjorde. Dog var jeg afklaret med at det var den rigtige beslutning, men det var en forfærdelig rutchebane, og jeg havde en stor følelse af meningsløshed inden aborten og efter. Jeg var glad for at have forberedt mig på det værste ift blødning og smerter. Det var smertefuldt men tåligt med smertestillende. Dog blødte det virkelig meget - hold da op. Det var ekstremt og det klammeste var helt sikkert klumperne. Jeg har lovet mig selv at skulle jeg blive gravid igen, skal jeg ikke have en abort. Det er en fysisk og mental oplevelse jeg aldrig vil udsættes for igen.
Abortfortællinger

