18År

Jeg fik en abort her i sommeren 2024. Det er uden tvivl noget der har påvirket min daglig dag mere end jeg havde troet. Jeg blev gravid ved et uheld og kom til at have en kæmpe følelse af skyld og skam over det.

Jeg vidste ik hvad jeg skulle gøre. Det var ikke sammen med min kæreste men bare med en som jeg havde ses med i et stykke tid. Da jeg fandt ud af det havde jeg ingen tvivl om at jeg skulle have foretaget en abort. Jeg var lige blevet færdig med 2g og skulle op i 3g efter sommerferien. Jeg besluttede mig derfor at få en abort på Rigshospitalet. Jeg synes det var sværest at fortælle min mor fordi hvad skulle hun dog tænke om mig. Men hun endte med kun at være støttende og forstå den situation jeg var i. Jeg var heldigvis ikke så langt henne og kunne derfor få muligheden for at få en medicinsk abort. Dog var det meget bøvlede at få en tid pga. det var sommerferie så jeg måtte vente en hel uge på at blive set af en læge. Jeg fik så taget pillerne og følte mig lettet men samtidig også trist. Dog efter nogle blodprøver og min mavefornemmelse der fortalt mig der var noget galt, fandt jeg ud af at aborten ikke var lykkedes og jeg var stadig gravid. Så dagen før jeg skulle starte 3g kom jeg ind på hospitalet igen og de besluttede sig for at give mig endnu en omgang piller til at forsøge at prøve en anden gang. Denne gang oplevede jeg mange smerter og troede det hele lykkedes. Jeg vågnede dog lørdag morgen efter at have været ude og havde det vildt dårligt. Jeg besluttede mig derfor for at ringe til hospitalet igen. Da jeg kom derhen fortalte de mig at aborten igen ikke var lykkedes. Jeg brød helt ned og begyndte at tude med en hel del læger omkring mig. De spurgte mig om ik jeg ville prøve en gang til med en medicinsk abort. Men da overlægen kom ind blev vi enige om at det ikke skulle ske og at jeg i stedte ville få en kirurgisk abort. Jeg blev derfor indlagt og selve proceduren var rimelig smertefri. Der var mere en en måned fra da jeg fandt ud af at jeg var gravid til at jeg var lykkedes med at få en abort. Det er uden tvivl noget af det hårdeste jeg har været igennem; at have det så dårligt men samtidig skulle være i skole og prøve at have en smil på læben overfor mine klassekammerater og lærer. Nu er jeg heldigvis færdig med forløbet men bliver ind imellem mindet om det og bliver overvældet med en følelse af tristhed. Jeg har altid vidst at jeg ville være mor men jeg ved det var det rette valg fordi jeg vil have jeg er med den rette og er i det rigtige sted i mit liv før jeg beslutter mig for at få børn.

Abortfortællinger