Fik abort i år2023.
Jeg fik foretaget min anden abort, kun et halvt år efter den første.
Jeg var i chok. Vi havde været SÅ forsigtige. Vi havde jo brugt prævention... Hvordan kan det lade sig gøre?
Jeg græd! “Jeg kan ikke få foretaget endnu en abort” sagde jeg til min kæreste. Men det vidste jeg godt at jeg skulle, for jeg ønskede på ingen måde et barn lige nu.
Det hele startede med syltede rødløg.
Jeg vidste udemærket hvad klokken havde slået, da jeg var ved at kaste op af lugten. Det var præcis ligesom sidste gang. Jeg magtede ikke at tage en test, for tænk nu hvis den var positiv... Og det var den så.
Jeg kendte til rutinen. Ringe til lægen: forklarer situationen, videre til lægen dagen efter: få taget blodprøver, ny tid dagen efter: skrevet under på papir - at jeg selv har valgt abort, samtale om ny prævention, få tid hos gynækolog osv.
Men denne gang da jeg kom op til min gynækolog, som skulle tjekke hvor langt henne jeg var, kunne han ikke se liv i livmoderen - jeg var altså ikke langt nok henne, til at kunne få foretaget min abort. Det var d. 22 december, og jeg vidste at jeg nu skulle vente til vi havde passeret årsskiftet - så jeg ventede i lidt over 2 uger, med jul og nytår som uønsket gravid. Da jeg kom tilbage til gynækologen kunne han “endelig” se liv. Jeg fik stikpiller, som skulle sættes op dagen efter kl. 06.30. Da dagen kom og det hele gik som planlagt følte jeg dog ikke at smerterne ophørte. De forsat til kl. 22.00 før de stoppede.
Det var ulideligt. Men jeg var lettet da det hele var overstået.