Jeg var 24 år. Det er 30 år siden. Min krop forundrede sig, og da jeg er ca 8 uger henne, finder jeg ud af at jeg er gravid. Ikke et sekundet er jeg i tvivl om at jeg skal have en abort. Selvom jeg ikke boede hjemme, var det meget svært at fortælle det til mine forældre. Men jeg gjorde det først efter aborten. For det var min beslutning. Jeg har aldrig haft svært med min beslutning. For jeg skulle bare ikke være mor. Jeg har aldrig mødt andet end forståelsen. Ingen har i hvert fald sagt noget. Min veninde og hendes kæreste var rigtig god støtte. I dag tænker jeg sjældent på det. Men jeg husker tydeligt dagen, når jeg nu beretter om det. Jeg har ikke brug for at tale om det mere. Det var min beslutning, min krop.

Abortfortællinger