26År

Vi var i midt-tyverne, var ikke kærester, men vi havde været sammen i flere måneder. Da jeg blev gravid, var jeg ikke tvivl om, at jeg skulle have en abort. Han var rigtig sød og god til at tale med om det, men jeg havde utrolig dårlig samvittighed. Jeg følte, jeg placerede ham i en situation, han på ingen måde havde bedt om.

Jeg fik det meget dårligt, mens jeg var gravid, sov 16 timer om dagen og kunne intet spise uden at kaste op. Min læge sagde tillykke til mig, jeg svarede nej. Jeg fik en medicinsk abort, og jeg var så lettet. Jeg følte, jeg var blevet mig selv igen.

Måneder senere, da vi var stoppet med at se hinanden, snakkede jeg med ham, jeg havde været sammen med. Han fortalte mig, at han var så glad for, hvordan jeg havde håndteret det. Jeg græd og græd den dag. Det var slet ikke gået op for mig, hvor meget jeg havde brug for at høre det. At jeg havde følt mig helt vildt alene og ansvarlig for situationen.

Abortfortællinger