J.37År
Fik abort i år2001.
Jeg har fået 2 aborter som ung.
2001 og 2003
Den første som 15årige og den anden som 17årige, begge samme mand.
Den første var i starten af forholdet og den anden i slutningen
Den første var en ups’er.
Jeg boede sammen med denne mand, som er psykopat. Blev tævet sønder og sammen i tide og utide, han var utro flere gange om ugen og havde altid mange kvinder klar på sidelinien.
Jeg troede virkelig på at jeg kunne ændre ham til det bedre. Da jeg blev gravid anden gang, troede jeg at det var det, der skulle til.
Men sådan en mand ændrer sig aldrig.
Jeg fik heldigvis en abort i sidste øjeblik.
Jeg er taknemlig for min/e abort/er den dag i dag.
Tænk hvis jeg havde fået dem, så var jeg tvunget til at have psykopaten i mit liv og ville skulle have mange kampe. Frygte for mine børn, at de ville blive ødelagt, at de konstant ville skulle møde nye kvinder..
Så tak for mine aborter
(Hvis du er blevet udsat for vold, seksualiseret vold eller voldtægt, eller hvis du er i tvivl, så kan du ringe til "Lev Uden Vold" på 1888 - døgnet rundt)