Freja.26År
Fik abort i år2019.
Jeg var 22 år gammel, da min kobberspiral fejlede. Da min menstuation udeblev, tænkte jeg ikke over det, for det var langt fra første gang, at stress havde påvirket mit cyklus. Det var først anden gang, den udeblev, at jeg tog en test og opdagede, at jeg var gravid. Min daværende kæreste var lige flyttet til udlandet, og ville ikke have mig med. Jeg havde altid været helt klar i spyttet om, at jeg ikke ville have børn, og at hvis jeg blev gravid, ville jeg have en abort - men beslutningen var alligevel både svær og hård nu hvor jeg faktisk stod i situationen.
Fordi jeg havde opdaget det så sent, havde jeg kun en uge til at træffe et valg, og endte med at vælge en abort. Jeg kæmpede i den periode med svær depression og selvmordstanker, og ville ikke sætte et barn i verden med en fraværende far og dysfunktionel mor, der havde for travlt med at hade sig selv til at elske nogen andre. Jeg fik en kirugisk abort dagen efter min 23. fødselsdag, og mødte op på arbejde dagen efter dét som om intet var hændt. Jeg kunne heldigvis undskylde hvor distræt jeg var på, at jeg var ny i job.
(Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så kan du ringe til 'Livslinjen' på 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05)