Anita.52År

Jeg oplevede det som dumt at have sat mig i en situation, hvor en abort var den bedste løsning for mig, såvel som for et evt. kommende barn. Men at få et barn med en mand, som jeg havde en fornemmelse af ikke ville samarbejde, så der var lagt op til stridigheder allerede fra start af barnets liv, det kunne/ville jeg ikke byde et barn og resten af min familie. Jeg var ulykkelig over at det blev sådan, men jeg har aldrig fortrudt min beslutning og tænker meget pragmatisk på det.

Jeg havde 4 børn i forvejen og kunne så afgjort ikke overskue at være gravid med et 5. og slet ikke at skulle passe sørge for en god opvækst også for et 5. barn. Jeg hadede at have bragt mig selv i den situation, men vidste at abort var løsningen på situationen. Jeg var ked af det, men afklaret. Jeg blev derefter steriliseret og når jeg en sjælden gang i mellem tænker tilbage på det, så ærgrer det mig stadig at jeg havnede i den situation, men er dybt taknemlig for at jeg kunne vælge abort uden at spørge andre om lov. Jeg har ingen psykiske eller fysiske mén fået af det.

Abortfortællinger