Josephine .29År

Fik abort i år2017.

Jeg vidste det før jeg tog testen, helt instinktivt, både at jeg var gravid men også at jeg skulle have en abort. Også selvom gynækologen havde fortalt mig, at jeg ikke kunne blive gravid pga. en cyste i livmoderen. Men så lå jeg der, til en scanning på Rigshospitalet, og helt uden tvivl om at jeg selvfølgelig skulle have en abort. Men da overlægen blev kaldt ind for at kigge på scanningen, og kunne konkludere at det var tvillinger ændrede min forestilling om en abort sig. De kunne kun tilbyde mig en kirurgisk abort. Jeg havde ellers forestillet mig, at jeg kunne slippe for at involvere for mange mennesker i processen, at jeg kunne tage et par piller og så kunne komme videre.

Jeg skulle indlægges på Gentofte, og skulle køres hjem pga. narkosen. Så da min mor og lillesøster kom hjem fra en lang ferie, fortalte jeg situationen til dem og min far. De var utroligt forstående og min lillesøster og mor tog med på hospitalet, da jeg skulle have min abort 3 dage efter nytårsaften. Min lillesøster var mere påvirket af situationen end jeg var, men det var ikke aborten der påvirkede hende. Det var nok mere synet af mig der lå i hospitalstøj i en hospitalsseng på vej på opvågningsstuen. Aborten har aldrig påvirket mig, dels fordi jeg ikke var et sted i min liv hvor jeg skulle have børn, dels fordi jeg ikke elskede ham der havde gjort mig gravid. Han var god nok, men jeg havde heller ikke lyst til at sætte ham i den situation.

I dag, ca. 7 år senere, tænker jeg sjældent på aborten, jeg fortryder intet. Den eneste gang jeg fortrød det, var en nat kl 3, en uge efter aborten, hvor jeg vågnede grædende med begge hænder hvilende på min livmoder. Som om at min krop endnu ikke helt havde forstået at der ikke skulle gro noget alligevel, som om at der manglede noget. Men det var en fortrydelse der varede en halv nat.

I dag, ca. 7 år senere, er jeg taknemmelig, for at være så priviligeret, at jeg kunne få en abort, som var sikker og udført at gode mennesker, og at min familie var forstående. Og jeg er taknemmelig for at ham der gjorde mig gravid, var ked af at han ikke fik lov at være der for mig da jeg fik min abort, og ikke over at jeg gjorde det.

Abortfortællinger

2019
1981
2023
2023
2022
2023
2023
2006
2022
2016
1984
1980
1992
2021
2016
1998
1995
2017
2017
2021
2020
2020
2005
2018
2022
2014
2004
2020
2002
2002
2001
2023
2004
2012
2016
2010
2014
2021
2017
2019
2000
2012
2015
2019
2023
2022
2013
2017
2018
2005
2010
2021
2019
2016
2016
2019
2019
2009
2018
2022
2014
2016
2014
2019
2012
2023
2010
2017
2020
2006
2019
2022
2015
2022
2011
2017
2023
2022
2009
2004
2023
2002
2018
2010
2016
2015
2019
2003
2011
2022
2015
2022
2022
2015
2023
2018
2013
2008
2018
2008
2009
2001
2009
2020
2023
2007
2022
2020
2000
2016
2013
2019
2017
2022
2018
2020
2014
1999
2023
2021
2021
2021
2009
2008
2022
2016
2021
1994
2022
1999
2022
2022
1972
2022
2023
2022
1995
1998
2019
2015
2006
2008
1994
2018
2023
2014
2023
2014
1957
2000
1989
2023
2013
2009
2022
2021
2017
2001
2003
2016
2001
2019
2004
2021
2021
1999
2011
1975
2015
2012
2005
2019
2004
2013
2023
2012
2010
1997
2020
2004
1996
2014
2019
1998
2014
1988
1981
2006
2021
1973
2017
2012
1998
1975
2005
1989
2018
1966
1999
2011
2001
2022
2020
2011
1997
2015
2001
1975
1995
2022
2010
2011
1998
2022
1996
2022
2005
2007
1995
2009
1997
2023
2011
2014
2015
2008
1994
2011
2003
1992
2019
1973
2014
2018
1986
1992
2011
1994
2021
1994
2018
2021
2013
2015
2020
2018

Sex & Samfund. Lergravsvej 63, 2. sal. 2300 København S.

Tlf. 33 93 10 10. Mail: info@sexogsamfund.dk