Fik abort i år2020.
Jeg var lige gået fra min kæreste og endte på en bytur, hvor det hele var lidt synd for mig. Rendte ind i en gammel kollega og sammen med en god mængde alkohol blev vi enige om at sex var en god ide. Efter mange års parforhold, tænkte jeg mig ikke om i forhold til prævention.
Noget tid efter begyndte min krop at skabe sig. Mine bryster gjorde ondt og min veninde og jeg jokede med jeg sikkert var gravid. Det var rigtig sjovt indtil testen var positiv.
Problemet ved alt det her var at jeg havde en alder hvor folk forventede at jeg ville have børn, så min læge, gynækolog og de fagfolk jeg mødte havde meget svært ved at forstå mit valg.
Jeg skammede mig så meget over at fravælge liv, at jeg tog på arbejde mens jeg blødte "barnet" ud fordi jeg ikke kunne overskue at fortælle hvorfor jeg var syg.
Det var det rigtige valg for mig. Men ikke et nemt valg for verden omkring mig at forstå.
Den dag i dag har jeg stadig ikke fortalt en eneste om det. Før nu