Ditte.37År

Jeg fik en abort i 2000 - jeg var 14 år gammel. Jeg havde ikke været seksuelt aktiv så længe og fyren var da også en håndfuld år ældre. En Jeg havde mødt på nettet og efterfølgende snakket med nogle måneder inden vi sås.

Jeg husker ikke så meget fra den tid, jeg har blokeret for mange minderne derfra. Jeg husker at jeg selv tager en test, fordi min mens ikke kommer. At jeg går med denne viden og forsøger at regne ud hvordan jeg kan få en abort uden mine forældre opdager det. Hvilket ikke er muligt når man er så ung og hvordan jeg bryder i gråd midt i opvasken og må fortælle til min mor at jeg er gravid. At sku først til lægen og få det konstateret og efterfølgende på sygehuset og få en abort. I narkose for første gang. Skammen. At jeg når og være 8 uger henne inden det afsluttes. At jeg efterfølgende følte at alle ku se på mig at det var sket. At vi ikke kunne tale om i min familie så jeg gik med alt skylden og skammen selv. Og hvordan det kom til at sætte så tydelige spor for årene efterfølgende og blev skelsættende for, at jeg forsatte i en nedadgående spiral.

Jeg er voksen nu og er for 2 år siden blev mor til en lille dreng. Men tanken om, at jeg kunne ha været mor til ung voksen på 23 popper op en gang imellem. Og set med klogskabens klare lys, var det den rigtige beslutning dengang. Og som jeg aldrig vil ku gøre igen.

Abortfortællinger