Nina.44År

Blev gravid med min kæreste. Han ville absolut ikke have barnet, så vi blev enige om at jeg skulle have en abort. Inderst inde længtes jeg efter at få barnet, men jeg vidste at gjorde jeg det, ville jeg ende som alenemor til et barn, hvis far ikke ønskede det. Selve aborten var ikke fysisk ubehagelig. Det var de psykiske eftervirkninger dog. Jeg havde 0% støtte fra faderen. Han tog ikke med mig på hospitalet. Han kom ikke ind på stuen da det var overstået, fordi “han kunne ikke lide hospitaler”! Heldigvis havde jeg en god veninde, men jeg følte mig meget alene. Når jeg tænker på det barn, bliver jeg fysisk påvirket. Jeg får ondt i maven, og bliver ramt af et stort savn. En abort er svær at stå alene med. Jeg følte stor skyld overfor det barn. Det gør jeg stadig den dag i dag

Abortfortællinger