Marie.
Fik abort i år2018.
Jeg er kommet her i dag
for at fortælle jer lidt
om prævention
vidste I for eksempel
at fortrydelsespiller
kun er 85 % sikre?
det fandt jeg nemlig ud af
for selvom jeg tog en fortrydelsespille
blev jeg gravid
så I må gerne sige tillykke
og så fik jeg en abort
så I må gerne sige tillykke
jeg havde ubeskyttet sex én gang
tog pillen
men havde alligevel sådan en underlig fornemmelse
af, at den måske ikke lige havde virket
så jeg gik ned i Spar
og købte en graviditetstest
og en flaske vin
og så sagde kassemanden:
fortsat rigtig god aften
… ligner det her en god aften, kassemand?
hvad mon han tænkte på?
at den var positiv, og at jeg ville bælle en flaske vin for at fejre?
eller havde han gennemskuet, at jeg var gravid og ville drukne mine sorger væk?
der er ligesom ikke rigtig et best case scenario
den vin er ikke købt til hygge
den er købt til panik
og ja, jeg tog så testen
og ja, den var positiv
og da jeg så de to streger
gik min hjerne i sort
og jeg gik i cirkler rundt i min lejlighed i 10 minutter
bare mig og min flaske vin
inden jeg ringede til min mor
der så spurgte:
hvad siger fyren?
og da min mor sagde det
gik det op for mig
al den panik
og rædsel jeg følte
og den byrde der lå på mine skuldre
den kunne jeg jo bare smide over på en anden
og det var den største lettelse nogensinde
at fortælle det
at dele den byrde
at se den fantastiske panik i hans øjne
der også var i mine
dagen efter blev aborten sat i gang
det var nok nogle af de hårdeste 24 timer i mit liv
for jeg havde en følelse af,
at jeg groede en form for alien inde i mig
sådan lidt som i filmen Alien
og for at distrahere mig selv holdt jeg mit eget
harry potter-maraton
og da jeg kom til 4’eren
hvor man ser Voldemort
som den der lille sammenkrøbne skabning
fik jeg en klar fornemmelse af
at det var sådan den skabning i min livmoder så ud
og så fik jeg veer
hvor er det tragikomisk
at en abort er det samme som en lille fødsel
så man sidder og har veer og bløder
men får absolut intet ud af det
den her sommer har jeg lagt ekstra meget mærke
til alle de gravide
og hvor er jeg glad for,
at jeg ikke har været højgravid i den her varme
for tror simpelthen ikke
at jeg ville kunne klare det
og på en måde ærgrer det mig lidt
at jeg fik den abort
for det havde passet perfekt med
at jeg skulle føde nu
som i lige nu
en god ting er der kommet ud af aborten
jeg har fundet ud af, at jeg gerne vil ha børn en dag
for det at mærke ens krop arbejde
sætter tingene i perspektiv
så jeg skal være mor en dag
og I må gerne sige tillykke