Ida.26År

Jeg var 21 år gammel, havde sabbatår og rejste i den her periode rundt i Østrig. Jeg mødte en lokal fyr en aften i byen, og vi tog hjem sammen. 3-4 uger efter udeblev min menstruation, og min veninde fik mig til at tage en test. Den var positiv. Vi tog til den lokale læge som kunne bekræfte, gennem en urinprøve, at jeg var gravid.

Det var absolut ikke meningen, og holdningen til abort i Østrig kan ikke sammenlignes med Danmark overhovedet. Den læge, sød amerikansk kvinde, jeg var inde hos gav mig derfor klar besked om, hvad jeg måtte gøre. Hun fortalte, at hun selv havde valgt, at få en abort da hun var 24 år og at det var okay, hvis det var det jeg ville. Hun rådede mig til at gå hjem og tænke over det i 24 timer, og hvis jeg ville have en abort skulle jeg rejse til danmark og få den. Det ville ikke kunne lade sig gøre i Østrig.

Jeg var ikke i tvivl, jeg rejste til Danmark to dage efter, fandt den nærmeste klinik der kunne hjælpe mig og fik en medicinsk abort. Jeg holdt mig i ro en uges tid hjemme i Danmark og genoptog derefter min rejseplaner, og jeg har ikke set mig tilbage. Det var aldrig mit barn og jeg har ikke følt nogen tilknytning eller savn til det på nogen måde siden.

Det stærkeste der står tilbage, er det ubehag og den skam der fulgte med det at være blevet gravid ved et uheld. Og derfor var aborten også en kæmpe lettelse.

Abortfortællinger