Anonym.36År

Jeg er glad for dette fokus er kommet, så vi få en ærlig og ikke mindst respektfuld måde at snakke om aborter på.

Nu har jeg læst mange forskellige historier og tænker det er tide med min.

Jeg var 23 år gammel og havde knapt lige mødt min nye kæreste. Det var rodet i starten og det blev bestemt ikke lettere da jeg fandt ud af at jeg var gravid en måned inde i vores forhold. Derudover stod jeg foran starten på en universitetsuddannelse med rustur og alt det der.

Mit valg af abort var derfor let og ukompliceret. Jeg ønskede ikke barnet og havde overhovedet ingen modsatrettede følelser som så mange andre.

Det kunne kun gå for langsomt. Jeg var 5 uger henne og fik derfor en medicinsk abort. Jeg var i trygge hænder hos en god gynækolog og oplevede ingen komplikationer. Jeg har ikke set mig tilbage siden ej heller fortrudt eller tænkt hvad nu hvis. Det var det helt rigtige og jeg ville gøre det samme igen hvis jeg var i samme situation.

Mine eneste tanker omkring det efterfølgende har været irritation over folk omkring mig’s håndtering.

Jeg var og er stadig den dag i dag afklaret med mit valg, og jeg fortryder intet tværtimod. Jeg har dog oplevet veninder kommentere og spørge indtil, om jeg fortryder og om jeg ikke tænker på hvad nu hvis jeg havde valgt anderledes. Sågar om jeg ikke tror det kunne have påvirket min fertilitet negativt.

Det må udelukkende handle om deres egne følelser da jeg jo ikke tænker på det eller fortryder noget. Det er ikke en respektfuld måde at håndtere mit valg og afklarethed på, hvis du spørger mig. Det handler om den enkelte og man skal aldrig forsøge at pådutte folk følelser i den ene eller anden retning.

Jeg håber min historie og tilgang kan give indsigt og også vise at det er helt okay og skal respekteres lige så meget som alle andres.

Man behøver ikke altid have store følelser og tanker efterfølgende, nogen gange er det bare det helt rigtige på alle planer.

Abortfortællinger