Foråret 2019 fik jeg en abort. Jeg var i gang med at afslutte 3. semester på min uddannelse og havde mange bolde i luften. Tit vågnede jeg op om natten og havde lyst til remoulade madder. Jeg kastede op om morgenen og der var noget helt glat med min mave. Jeg snakkede åbent om tingene med min veninde og vi slog det hen med stress og et par magnesia piller.

En aften da vi er i netto for at købe slik køber vi også en graviditetstest, for måske jeg kunne være gravid. I starten af året havde var jeg stoppet på p-piller, da jeg begyndte af få mange gener af dem. Efter en måned uden jeg havde fået min menstruation, gik jeg til lægen. Lægen undersøgte mig og sagde min krop bare lige skulle i gang igen. Næste måned var der endnu ikke nogen menstruation og jeg rendte til lægen endnu en gang. Der kom samme svar. Da jeg den tredje måned i streg ikke fik min menstruation slog jeg det hen og tænkte min krop nok bare var lidt lang tid om at komme i gang med at fungere igen.

En aften i slutningen af marts har jeg beskyttet sex med en mandlig partner. Kondomet springer, jeg vælger ikke at tage en fortrydelsespille, da jeg tænker min krop ikke har godt af det, da den jo netop i starten af året havde reageret dårligt på alle de hormoner og jeg tænkte det også var unødvendigt eftesom jeg endnu ikke havde fået min menstruation igen.

En torsdag aften i midten af maj måned tager jeg en graviditetstest på min venindes toilet. Den er positiv. Jeg tager en mere. Den er også positiv. Jeg ringer til min læge morgenen efter og får en tid om mandagen. I en hel weekend går jeg og ved ikke hvad jeg skal stille op med mig selv. Jeg ved at jeg er langt henne og måske også lidt for langt. Mandag morgen undersøges jeg hos lægen og jeg er 8 uger og 5 dage henne. Min veninde er med mig. Og hun er der også, da jeg efterfølgende tager til eksamens vejledning og blanker.

Vi ringer til 3 gynækologer i nærområdet og første ved den tredje får vi tid hos en der kan kigge på mig samme dag. Jeg håber på at de kan tilbyde min en medicinsk abort. Gynækologen kigger og den er god nok, 8+5. De kan ikke i gang sætte min abort, men siger at jeg skal tage på hospitalet. Min veninde får skaffet en bil og får kørt mig til Hvidovre hospital. Her sættes den medicinske abort i gang og sammen tager vi hjem til mig, hvor jeg selv udfører resten af aborten. Her fire år senere kan jeg stadig mærke den ubeskrivelige smerte der varede i hvad der føltes som dage. jeg kan stadig mærke den lille klump jeg blødte ud på toilettet. Og jeg kan stadig mærke smerten i mit moderhjerte, der både er lettet men samtidig er ked af det over, det barn der aldrig blev.

Abortfortællinger