Emma .31År

Jeg levede det vilde festliv som 23-årig og lige flyttet til København med en veninde og nød det! Normalt var jeg ret påpasselig med prævention og p-piller, men lige den ene gang det glippede det, og jeg åbenbart gravid.

Jeg fortalte det aldrig til ham der gjorde det, for jeg vidste med det samme at jeg ikke ville have barnet.

Det sjove er, at jeg aldrig var ét sekund i tvivl om at jeg ikke skulle have barnet. Jeg havde ikke en gang dårlig samvittighed. Jeg tror det skyldes flere faktorer

1) Jeg opdagede graviditeten super tidlig. Allerede så tidligt at gynækologen ikke kunne se noget på scanningerne.. så jeg måtte vente yderligere to uger for at få foretaget en medicinsk abort. Så graviditeten var ikke andet end en samling celler på dette tidspunkt.

2) Lægen, som var en kvinde i 50’erne, sagde at hun selv havde stået i samme situation engang. Og var glad for at hun tog den beslutning og havde siden fået de børn hun gerne ville have. Jeg følte mig set og rigtig i min beslutning.

En gang i mellem tænker jeg på hvordan det ville have været hvis jeg havde et snart 8-årligt barn nu. Den tanke bekræfter mig i at det var det helt rigtige valg for mig.

Jeg ville formentlig aldrig have fået den gode uddannelse, mødt min skønne mand og aldrig fået et nu meget ønsket barn på 1 år.

Abortfortællinger