- W.

19 år gammel og gravid for 2. gang - to år efter første abort. Dengang var det p-pillerne, der ikke var helt så sikre, selvom jeg tog dem hver morgen.

Men anden gang, jeg blev gravid, gik kondomet i stykker. Få timer efter havde jeg hentet fortrydelsespiller på apoteket. Tog dem efter anvisningerne og var glad for, at pillerne er en mulighed. For jeg havde absolut ikke lyst til en abort mere.

Men... min menstruation kom ikke. Min daværende kæreste lå på gulvet foran badeværelset og bad til Gud om, at jeg ikke var gravid, mens jeg tissede på testen. Den var positiv og nu var jeg gravid for anden gang. Som teenager. Med prævention og nødprævention, som ikke virkede.

Vi var i forvejen ved at gå fra hinanden, min kæreste og jeg. Jeg så ingen andre muligheder end en abort, men var ulykkelig. Havde jo lovet mig selv som 17 årig, at abort ikke skulle ske for mig igen.

Min kæreste var overbevist om, at min graviditet var Guds straf til ham - for noget, der aldrig rigtig blev klart for mig. Efter aborten opsøgte jeg en præst, selvom jeg ikke tror på Gud. Jeg måtte prøve at forstå, hvorfor min graviditet (ikke 'vores') skulle være en straf til ham fra Gud. Det var jo min krop, mit valg, mit underliv, min kvalme og min abort.

Præsten sagde noget klogt: Gud straffer ikke mennesker med børn. Og ingen Gud straffer et menneske for et andet menneskes gerninger. Og Gud straffer heller ikke for valget om en abort.

Det hjalp. Også selvom jeg (stadig) ikke tror på Gud. Det hjalp også på mine mareridts bagefter, hvor jeg drømte at aborten, ligesom præventionen, heller ikke virkede.

10 år senere blev jeg gravid for 3. gang ved allerførste ægløsning efter at have fået fjernet spiralen. Vi havde aftalt, at naturen skulle gå sin gang - hverken "prøve at blive gravid" eller "undgå" graviditet. Den tanke var befriende - at der findes noget et sted mellem, når en graviditet er ønsket og kan ske på et egnet tidspunkt i livet.

Min søn blev født 9 måneder efter. I dag er han 10 år og spurgte mig for nyligt: Mor, har du nogensinde fået en abort?

Jeg tænkte lidt over det. Og så fortalte jeg ham sandheden. Ingen skyld eller skam. Bare sandheden, som han lyttede til uden fordømmelse.

Abortfortællinger