Toni.30År

Jeg havde en lille datter på 2 år og en lille nyfødt på 4 måneder. Vi boede i et hus, der ikke var permanent eller vildt fedt at bo i, det var noget gammelt noget. vi boede der for at spare op til vores første hus. Jeg er nok blevet gravid første gang vi havde sex efter min 2. Fødsel, jeg var under uddannelse og min mand var lige blevet færdiguddannet og fået et job. Da jeg så de to streger, vidste jeg at vi ikke skulle beholde det, det passede ikke ind hverken i vores bolig situation, mentalt eller økonomisk. Jeg græd så uendeligt meget i dagene efter.

vi besluttede dagen efter at jeg opdagede graviditen at jeg skulle have en abort. Jeg synes det var den sværeste beslutning som jeg nogensinde havde taget, ikke at det var svær at komme frem til, men den var svær at skulle stå ved. Vi valgte at være åben over for vores familie, hvilket jeg er så glad for at vi gjorde, der var ingen fordømmelse heldigvis. Dog var jeg lang tid om at fortælle det til min far men jeg endte med at fortælle ham det imens aborten var igang.

På selve dagen kom min mor og passede vores lille baby og vores datter kom i vuggestuen. Vi kørte til hospitalet og blev langt om længe kaldt ind. Her blev jeg scannet og fik afvide at jeg var ca. 7-8 uger henne. Jeg skulle sluge en pille og derefter lidt flere piller derhjemme. Det hele var underligt og jeg var meget ked af det. Igen ikke fordi det var en forkert beslutning som jeg tvivlede på men fordi det var en hård beslutning. Vi havde to virkelig dejlige børn i forvejen og derfor vidste vi, hvad vi fravalgte, hvilket følted meget konkret. Selve aborten gik uden problemer og jeg kom fint igennem det hele uden vilde smerter. Jeg fik foretaget aborten imens jeg skal bachelorprojekt men endte trods aborten med en rigtig fin karakter og en fornemmelse af at jeg og min mand havde taget den helt rigtige beslutning for mig og vores familie.

Abortfortællinger