Maria.30År
Fik abort i år2023.
Jeg fik en medicinsk senabort i uge 14, fordi fosteret havde Downs. Aldrig havde jeg troet, jeg skulle igennem en frivillig abort. Aldrig havde jeg troet, at jeg skulle føde et dødt foster. Aldrig har jeg følt så stor sorg over at miste nogen, jeg ikke kender. Nogle gange rammer følelsen mig, at jeg har slået mit eget barn ihjel. Aldrig har jeg været så jaloux på andre mennesker: Gravide, både dem jeg kender og dem jeg ikke kender.
Det der fylder mest nu, her 2 måneder efter aborten, er at jeg føler, at jeg har begået et overgreb på min egen krop, at jeg har stoppet den midt i at skabe liv, og jeg frygter, at den aldrig mere vil kunne skabe liv igen. Jeg sørger og skammer mig over at have begået overgrebet og jeg sørger over, at det var min krop der blev udsat for det. Alligevel fortryder jeg ikke valget om at få aborten.