Jeg har ikke bare en men 3 aborter bag mig . I 2011 befandt jeg mig på et mor barn hjem med min lille datter på under 1 år , i et par forhold der kørte på sidste vers . Jeg finder ud af jeg er gravid og på det tidspunkt kæmper jeg for at bevise mit værd som mor til min lille datter , jeg fik beskeden fra kommunen at valgte jeg at beholde den nye graviditet, ville jeg risikere at begge børn ville blive anbragt , der var ikke et sekund hvor jeg var itvivl om at det rigtige at gøre var at få en abort og fokusere på den datter som jeg havde.

Nr 2 abort sker i 2015 på det tidspunkt er jeg blevet mor til 2 og er i et forhold med en mand der på ingen måder ønskede flere børn og blev derfor presset ud i at få det fjernet. Den dag i dag ser jeg tydeligt at det var den helt rigtige ting at gøre. Den 3. Abort er ikke længe siden . I dag er jeg mor til 4 og hverken jeg eller min kæreste har ønske om flere børn , der var faktisk bestilt tid til kæresten skulle sterilisers og det var en gang den smuttede uden kondom.

Der var ingen tvivl om at en abort var det eneste rigtige beslutning. Jeg har på intet tidspunkt fortrydt nogen af de 3 aborter. Fælles for dem alle 3 er at på de givende tidspunkt har der været grunde til at det at skulle sætte et nyt liv til verden, ville være uforsvarlig , da barnet ikke har været ønske , de første 2 gange var jeg på p-piller.

Jeg ville ønske det ikke var så farlig at fortælle omverden om det , for høre folk om det forventes det at man har en rigtig god grund for det og man nærmest skal stå og forsvare de valg man har truffet. Men i min verden er det at være ansvarsbevidst at erkende at det ikke vil være forsvarlig at sætte et lille liv til verden , uanset hvad grunden måtte være. Jeg er med på det ikke skal bruge som prævention. Men mange gange er der altså en grund til man træffer det valg man gør.

Abortfortællinger