Jeg var i et fast forhold og havde været det i et stykke tid, da jeg blev gravid. Jeg husker det som om, at jeg ønskede et barn på et tidspunkt, men at han ikke gjorde. Så da graviditeten var der, kunne det have været et virkeligt barn. Det var ikke planlagt, vi var for unge til at skulle være forældre og vi kendte ikke hinanden godt nok til det og når det kun var en af os, der reelt ønskede at være forældre, så ville det ikke være en mulighed.

Derfor valgte vi, at vi ikke skulle være forældre.

Jeg har aldrig set det som et reelt barn, for mig var det en graviditet og måske en mulighed for et andet liv, der ikke blev til noget. Det er 27 år siden - jeg har aldrig fortrudt at få aborten, det var et velovervejet og rigtigt valg.

Det ville have været forkert at blive forældre med så kort bekendtskab. Når jeg deler det nu, så handler det om, at jeg tror, at vi skal fortælle flere nuancer omkring aborten, at det også handler om at træffe gode valg for sig selv og den fremtid, der kommer for et muligt barn.

Abortfortællinger