26År

Da jeg fandt ud af, at jeg var gravid, tog jeg i byen og drak mig fuld. Jeg græd som pisket hele den efterfølgende dag. Jeg var ikke på et eneste tidspunkt i tvivl om, at jeg skulle have den abort, men det var voldsomt at erkende, at jeg skulle ske for mig.

Jeg husker ikke rigtig forløbet, kun glimt. Et glimt af, at de til scanningen vender skærmen væk, så jeg ikke kan se fosteret. Et glimt af, at jeg ligger i sengen med voldsomme smerter og bløder over det hele i flere timer. Et glimt af, at jeg ser noget i toilettet og er i tvivl om hvorvidt det er fosteret der er kommet ud.

Har ikke tænkt meget på det siden. Har følt mig meget apatisk omkring det, og derfor forkert, fordi jeg ikke fortryder eller har haft second doubts.

Men nu hvor jeg ser tilbage, kan jeg godt se, at det har været en traumatiserende oplevelse for mig, og det måske er derfor jeg har valgt at glemme det og ikke tænke mere på det. Jeg ved stadig ikke rigtig hvordan jeg skal have det følelsesmæssigt omkring, at jeg har fået en abort, men jeg ved det var 100 procent det rigtige valg. Jeg er glad for jeg havde muligheden for at vælge det selv.

Abortfortællinger