Jeg kæmpede i mange år for at få børn. Jeg har pco og endometriose, og brugte mange år i fertilitetsbehandling. Jeg blev mor til 3 børn (de yngste er tvillinger) Jeg blev skilt da drengene var 2 og 5 år. Efter et par år blev jeg gravid med en mand jeg havde kendt et par måneder. Ikke en mand jeg kunne se en fremtid med. Forholdet var lige sluttet da jeg opdagede jeg var gravid. Det var hårdt at være alene med 3 små børn, så at skulle have en mere, med en jeg ikke var i forhold med, det kunne jeg slet ikke overskue. Men jeg skammede mig.

Skammede mig over ikke at “tage ansvar”. Skammede mig over at når jeg nu var blevet naturligt gravid - bare så at smide det bort. Følte mig utaknemmelig. Jeg var flov hver gang jeg sad overfor en læge. Husker dagen hvor jeg skulle på sygehuset og have en udskrabning. Det føltes så skamfuldt. Jeg har ikke fortalt ret mange mennesker om min abort. Den oplevelse og følelserne blev hurtigt pakket væk og gemt bagerst i mit sind.

Abortfortællinger