Jeg var lige blevet færdig led grundforløb i 1.g, og var lige kommet i min nye klasse. Jeg var 16 år gammel, da jeg tog en graviditetstest som viste negativ. Jeg tænkte at min menstruation så bare var lidt forsinket, eller at hormonerne drillede lidt - jeg googlede også lidt, men i og med at jeg var så ung, tænkte jeg at det gav mening at det var hormonerne. Jeg var på p-piller, og tog dem også meget præcist. En måned efter, da min menstruation stadig ikke var kommet, tog jeg om søndagen hjem fra min kæreste af, og købte en test på vejen. Så snart jeg kom hjem, tog jeg testen. Selvom det var aften, var den meget tydeligt POSITIV. Jeg græd og hulkede så længe, imens jeg allerførst ringede til min kæreste, som var utroligt støttende - af hvad en 17årig lidt skræmt dreng kan være. Jeg gik så ud til min plejemor, som blev meget bekymret da hun så mit grædefærdige ansigt - men da jeg fortalte hende at det var fordi jeg var gravid, tog hun det så pænt. Jeg ringede til min læge morgenen efter, og forklarede det som det var - at jeg simpelthen havde taget en test som var positiv, og jeg ville sådan set gerne have at den ikke var positiv. Jeg fik en tid hos lægen kort efter, så jeg holdte fri fra skole resten af dagen. Vi starter med at jeg skal tage en test nede hos lægen, som så også viste positiv. Efter test, fandt hun frem til at jeg var omkring 7,5 uge henne. Lægen spurgte mig om jeg havde lyst til at snakke om mine muligheder, men jeg var sådan set meget fastslået på at jeg ville have det fjernet, med medicinsk abort - jeg var 16 år gammel, gik i 1.g, og var på ingen måde klar til at være mor. På daværende tidspunkt, havde jeg det faktisk rigtig nemt med mit valg. Jeg fik en pille jeg skulle sluge, hvor jeg dagen efter skulle tage 4 små stikpiller, som skulle op vaginalt. Jeg holdte fri fra skole hele den dag, hvilket jeg havde det super træls over, da jeg jo ikke ville komme bagud. Men jeg lagde mig ellers ned med stikpillerne, og 4 håndklæder under mig - og så tog jeg så fint en lur. Efter halvanden times tid vågnede jeg op, og kunne bare mærke at “nu er det fandme nu”. Jeg satte mig ud på toilettet, og efter omkring et kvarter, kom der en større samling af blod ud. Jeg syntes på daværende tidspunkt at det så super ulækkert ud, men også lidt fascinerende. Resten af dagen gik med smerter i underlivet, og en ubehagelig følelse i kroppen.

Dagen efter, tog jeg i skole igen, som intet var sket - Dog bare med 2 natbind på. Jeg nåede kun lige ud af bussen, før jeg kunne mærke at jeg allerede havde blødt igennem. Så jeg løb så fint ind i nærmeste dagligvarerbutik, og spurgte om jeg kunne låne et toilet - og så hoppede jeg videre i skole.

Mine smerter de kommende dage var lidt ligesom menstruationssmerter, men lige lidt slemmere. Dog var blødningen ret så voldsom.

Jeg er nu 20, og har det rigtig godt med mit valg. Jeg ønsker stadig børn i fremtiden, men jeg er utroligt glad for at jeg kan fokusere på studie og mig selv først.

Dog kan jeg godt nogle gange mærke, at jeg kan få lidt en mærkelig følelse i kroppen, når jeg er nær mindre børn - især når mit hovede tænker “gud, jeg kunne have et barn på den alder nu”..

Abortfortællinger