Ann.

Det er nytårsaften 2015 og jeg står med en positiv graviditetstest i hånden, følelserne galoperer rundt..

Min søn er lidt over et år gammel, mit forhold til hans far er kaos, jeg skal starte på studie om 2 mdr og jeg er fuldkommen udmattet og udtrættet.

Jeg kæmper indædt for at være en god mor og overleve i svigtene og den psykiske vold, i mit parforhold. Samtidig elsker jeg instinktivt livet i min mave og ønsker det!

Men virkeligheden indhenter mig, jeg kan dårligt være mor for en og han fortjener ALT det gode her i livet og med tungsind beslutter jeg mig for en medicinsk abort.

Husker desperationen, da jeg sluger de første piller, jeg græder non stop og har bare lyst til at løbe ud på toilettet og stikke to fingre i halsen og tvinge dem op..men virkeligheden og ansvaret vinder.. jeg føler ikke, jeg har noget valg...

Der er ikke gået en dag siden, hvor jeg ikke har fortrudt min beslutning, men når jeg idag 8 år senere kigger på min søn, ved jeg, det var en nødvendig beslutning og at jeg som mor, traf den rigtige beslutning. Abort er ALDRIG det nemme valg, man lever med konsekvenserne af ens valg.

Abortfortællinger