Astrid.27År

Fik abort i år2013.

Jeg fik i 2013 en medicinsk abort, kort efter jeg var fyldt 18. Jeg fortalte mine forældre om graviditeten og de kørte mig til og fra det sygehus, samtalerne og behandlingen skulle foregå på. Det var hårdt. I virkeligheden ville jeg ønske, jeg havde kunnet klare det selv eller bare med min daværende partner - men han var ikke engang med på hospitalet eller da jeg gennemgik aborten. Det var samtidig meget ensomt og med for mange mennesker inde over. Det var også svært, at det var på et hospital. De kæmpestore bygninger, lange, hvide gange og alle de andre mennesker i ventesalen. Min anden medicinske abort fik jeg i år, 2023. Den har jeg ikke fortalt min familie om. Jeg vil ikke have, at de bliver skuffede over, at jeg ikke vil give dem børnebørn nu - og jeg vil ikke have, de skal være skuffede over mig eller betvivle mit valg. Denne gang foregik det hele hos en lille, praktiserende gynækolog-klinik. Det var en bedre oplevelse. Mere nærvær, mindre stress og færre mennesker omkring mig. Jeg var mere tryg i det og følte mig mere støttet og valideret end første gang. Min partner var med til selve aborten, men ikke til samtalerne m.v. op til. Det kunne jeg godt have tænkt mig, at han var - også for hans skyld. Det var praktisk svært for os at prioritere lige dér - men stadig. Jeg tror, det havde været godt at gå igennem det hele sammen. Vi var jo fælles om undfangelsen. Jeg føler, man som frugtbar kvinde går igennem så meget alene med sin krop i forvejen - månedlige blødninger med alt, der følger med, frygten for at blive uønsket gravid, forskellige former for prævention som (for mig) ofte har nogle trælse bivirkninger, og så selve den eventuelle graviditet og abort. Jeg fortryder ikke, at jeg har fået nogen af aborterne - det har været det rigtige valg begge gange. Men jeg kan godt være ked af, at jeg følte mig så fremmedgjort under den første abort. Jeg kan mærke, at det er en oplevelse, som bliver siddende i mig. Og jeg er ked af, at jeg begge gange samtidig følte mig så alene - i midten af det. Selv med en omsorgsfuld partner, som prøvede ar tage del i det og være omsorgsfuld. Måske det havde været rart at have en tæt veninde med. Én, som måske også har gået det igennem eller i hvert fald bedre forstår og kender realiteten af at have en krop, som kan blive gravid, og de følelser, dét kan give, og som ved, hvordan det føles at bløde og have mavekramper og humørsvingninger. Én, som både forstår dele af det bedre og som samtidigt står lidt mere udenfor, end min partner gjorde.

Abortfortællinger

2019
1981
2023
2023
2022
2023
2023
2006
2022
2016
1984
1980
1992
2021
2016
1998
1995
2017
2017
2021
2020
2020
2005
2018
2022
2014
2004
2020
2002
2002
2001
2023
2004
2012
2016
2010
2014
2021
2017
2019
2000
2012
2015
2019
2023
2022
2013
2017
2018
2005
2010
2021
2019
2016
2016
2019
2019
2009
2018
2022
2014
2016
2014
2019
2012
2023
2010
2017
2020
2006
2019
2022
2015
2022
2011
2017
2023
2022
2009
2004
2023
2002
2018
2010
2016
2015
2019
2003
2011
2022
2015
2022
2022
2015
2023
2018
2013
2008
2018
2008
2009
2001
2009
2020
2023
2007
2022
2020
2000
2016
2013
2019
2017
2022
2018
2020
2014
1999
2023
2021
2021
2021
2009
2008
2022
2016
2021
1994
2022
1999
2022
2022
1972
2022
2023
2022
1995
1998
2019
2015
2006
2008
1994
2018
2023
2014
2023
2014
1957
2000
1989
2023
2013
2009
2022
2021
2017
2001
2003
2016
2001
2019
2004
2021
2021
1999
2011
1975
2015
2012
2005
2019
2004
2013
2023
2012
2010
1997
2020
2004
1996
2014
2019
1998
2014
1988
1981
2006
2021
1973
2017
2012
1998
1975
2005
1989
2018
1966
1999
2011
2001
2022
2020
2011
1997
2015
2001
1975
1995
2022
2010
2011
1998
2022
1996
2022
2005
2007
1995
2009
1997
2023
2011
2014
2015
2008
1994
2011
2003
1992
2019
1973
2014
2018
1986
1992
2011
1994
2021
1994
2018
2021
2013
2015
2020
2018

Sex & Samfund. Lergravsvej 63, 2. sal. 2300 København S.

Tlf. 33 93 10 10. Mail: info@sexogsamfund.dk