Jeg havde været sammen med min daværende kæreste i 1,5 år, da jeg står med en positiv graviditetstest. Vi havde faktisk planer om at beholde barnet til at starte med, men da vi begge gik i skole og der ikke var langt tid til studentertiden, valgte vi at få en abort. Det var næsten en skyldfølelse jeg fik, da jeg sad på svendborg sygehus og tog pillerne der ville stoppe fosteret i at vokse.

Der går så de 3 dage, og jeg skal have lagt 4 piller op i skeden, og tage 2 panodiler. Aldrig har jeg oplevet noget der gjorde så ondt, og jeg havde kun min daværende kæreste, der var ingen veninder. Ikke fordi jeg ikke tror de støttede mig i beslutningen, men hvad fanden siger man?

Jeg står nu over 1 år siden at jeg fik aborten. Fortryder jeg det? Hver eneste dag, men jeg er SÅ glad for at jeg ikke render rundt med en barn

Abortfortællinger