Line.39År
Fik abort i år2019.
Jeg blev uønsket gravid fordi min mand og jeg var uforsigtige. Jeg har aldrig gamblet med den slags. Altid været fornuftig. Og første og eneste gang jeg slipper kontrollen, sker det. På det her tidspunkt har vi en søn på 4 og en baby på 6 mdr. Og det sker simpelthen den allerførste gang vi har sex efter fødslen. What are the fucking odds?!!
Jeg kunne SLET IKKE overskue tanken om endnu en baby. Og jeg vidste helt ind i mit hjerte, at hvis vi fik et barn mere, ville det gå udover vores allesammens trivsel. Udover mit og min mands ægteskab. Og så var der tankerne om alt dét, jeg gerne ville med mit arbejdsliv.
Jeg var så ulykkelig og ikke mindst skamfuld over, at have sat mig selv i den situation. Det var ikke et uheld. Prævention der ikke virkede. Der var ingen at skyde skylden på. Aldrig har jeg grædt så meget. Og aldrig har jeg været så lidt i tvivl om, at jeg ikke skulle have flere børn.
Den dag i dag er jeg stadig sammen med min mand. Vores sønner er 8 og lige knap 5 år. Jeg har et spændende, arbejdsmæssig karriere, ligesom jeg havde ønsket og håbet. Jeg har ikke fortrudt en eneste gang, at jeg fik den abort. Men jeg håber til gengæld heller ikke, at jeg skal stå i den situation igen❤️