Augusta.34År

Jeg var 14 år. Jeg havde været seksuelt aktiv i to år, men udover nogle veninder så var det ikke noget nogen vidste. Slet ikke mine forældre. Jeg havde hørt om både kondomer og p-piller, men jeg var ikke nervøs. Indtil jeg pludselig skulle på ferie med min familie i 6 uger. Vi var egentlig ret tætte den gang, og min mor stod for indkøb af tamponer og bind hvorfor hun ret tidligt begyndte at spørge om ikke “det snart var tid til menstruationen”. Den kom aldrig.

Jeg mærkede menstruations-lignende smerter og synes også jeg kunne skimte lyserøde dråber i mine hvide trusser, men egentlig blod blev det aldrig til. Jeg sagde fortsat ikke noget til nogle. Det var som om jeg udemærket vidste, men ikke orkede den virkelighed der med hastige skridt kom imod mig.

Vi kom hjem fra rejse. Min mor bad mig ind på badeværelset og hun havde en graviditetstest i hånden. Jeg rystede da jeg skulle tisse på den. Hun sagde “hvis du har været sammen med nogen seksuelt uden at bruge beskyttelse, så skal du sige det nu”. Jeg kan ikke huske hvad jeg svarede - for alting gik i sort. Min mor græd efterfølgende og det gjorde jeg vist også. Jeg kunne ikke få et barn når jeg selv var et - sådan føltes det.

De gynækologiske undersøgelser føltes meget grænseoverskridende, og informationer som “du er 11 uger henne” vidste jeg ikke hvad betød eller fortællinger som “nu er dit foster på størrelse med en citron” gav nul mening for mig.

Jeg fik en operativ abort. Den bedste beslutning dato efter jeg på grund af en anden uheldig hændelse mange år efter også “prøvede” en medicinsk.

Jeg kan huske at tårene trillede af mine kinder da de lagde mig i fuld narkose for at udføre indgrebet. Sundhedspersonalet var søde og omsorgsfulde. Det havde jeg brug for da det var ydest sorgfuldt og skamfuldt for mig - samtidigt med at være den eneste rigtige beslutning for mig.

Abortfortællinger