Karen.37År

Jeg var på vej op, fra er meget svært og mørkt sted. 19 år. Havde glimtvise øjeblikke af begyndende glæde og normalitet. I et af disse nærværende øjeblikke af livslyst blev jeg gravid, med en mand som jeg ikke skulle være sammen med. Jeg ringede straks til min far.

Jeg var aldrig i tvivl om at jeg skulle have en abort, og der blev aldrig stillet spørgsmålstegn ved det valg - eller at det var mit.

Min søster var med, og min bamse. Barn og voksen på én gang. Var overvældet og lettet bagefter.

Har ind i mellem tænkt på at fortælle ham om den beslutning. Men jeg nåede aldrig dertil før jeg hørte han var død. Tænker nogen gange med nysgerrighed på det potentielle barn jeg ikke fik. Har aldrig fortrudt. Jeg var ikke på en livsbane dér som indbefattede et barn, og mig som mor. Det kom senere - sammen med to vidunderlige børn

Abortfortællinger