Jeg var 22 og blevet gravid med min kæreste. Det var lidt for tidligt for os at få børn.

Jeg fik en pille som satte aborten i gang. Jeg tog på universitetet og havde det varmt og menstruationsagtigt og så var jeg ok igen da jeg kom hjem. Min sambo ville ikke have at jeg tog pillen hjemme hos os. Hun var bange for at der skulle komme et spøgelse. Jeg synes det var fjollet, men tog den i stedet hos min kærste. Det var uproblematisk og jeg vidste hele tiden at det var det rigtige.

Så gik der 3 år og vi fik to børn sammen kæresten og jeg. Så blev jeg gravid ved et uheld igen og fik en abort igen. Igen var det det rigtige. Lægen var lidt insisterende på at tale om prævention. Det var ubehageligt men bestemt ok.

Nu er der gået mange år, 25, siden første abort. Mine to børn får deres mors kærlighed og jeg er glad for at de ikke skal dele den med flere søskende. Jeg kommer fra et hjem med mindre omsorg end hvad jeg havde brug for. Det har været svært for mig at være mor. Jeg er glad for og føler mig heldig at jeg fik børn når jeg ønskede det og ikke på tidspunkter hvor det føltes forkert.

Abortfortællinger