Marie.36År

Mim mand og jeg havde lige mødt hinanden og jeg blev uheldigvis gravid, da præventionen fejlede. Jeg stod også lige midt i bachelor skrivning med forestående eksamen. Jeg valgte - mest af alt fordi jeg ville have mere tid sammen med min mand (daværende kæreste), før vi fik børn, at få foretaget en abort. Det var faktisk en hård proces følelsesmæssigt, til trods for at jeg ikke havde gjort mig tanker om det, at skulle være mor for nogen. Jeg havde flere drømme om, at jeg manglede forskellige lemmer eller personlige ting, i dagene op til aborten (som var medicinsk abort) Jeg følte også undervejs at jeg var forkert i at vælge et foster fra, også selvom jeg kun blev mødt at professionelle og forstående sundhedspersonale. Jeg har aldrig delt det med nogen udover min mand og en meget tæt veninde. Men det var klart det rigtigste for os at vælge dengang, og jeg fortryder det ikke. I dag lever vi fortsat lykkeligt sammen og har 2 raske drenge. Fri abort er for mig en menneskeret - retten til selv at bestemme og selv at vælge.

Abortfortællinger