Fik abort i år2016.
Jeg ligger på en briks på Hvidovre Hospital, på Bornholm, måske var det på Frederiksberg eller i Gentofte. Oplevelserne er mange. Rettere sagt fire, eller var det fem?
Den første står meget klart for mig. 16, sexet og nyforelsket. Stangliderlig og uden intension om at lade et fucking kondom ødelægge akten. Vi står af i Roskilde, eller lader være. 16, sexet og nyforelsket, who cares.
Jeg sidder på toilettet med graviditetstesten i hånden, alt imens skridtene udenfor døren fra min far og pap mor, næsten overdøver lyden fra min fokuserede tissestråle og mine ´bare den er negativ´ tanker. Jeg når ikke engang og vente de obligatoriske 2-5 min før testen viser to knaldrøde streger. FUCK,FUCK,FUCK! Jeg får fremstammet et stille ´den er positiv´, til de to gribbe der marchere stresset og bekymret uden for badeværelsesdøren. Jeg bliver placeret i en stol i midten af mit værelse med hovedet rettet mod mit skød, alt imens min far cirkulerer rundt om mig som en løve om sit bytte. Aldrig har jeg følt mig så skamfuld, så flov. Hvad vil du gøre nu? Vil du have barnet? Er du nu sikker på at du vil have en abort? Du skal jo tænke på at det er et liv der vokser inden i dig! Du må jo forstå at jeg jo er din far, jeg skal jo spørge dig om alle de her ting. Tænk hvis vi havde aborteret dig? Tusind spørgsmål og konstateringer der får mit hoved til at eksplodere. Følelsen af at jeg er 13 år gammel og har smadret et arvestykke, ødelagt min helt nye telefon eller tabt B&O fjernbetjeningen i fodbadet, fylder min krop og det eneste jeg kan sige er ´Fuck dig far, lad nu være med at sige alle de ting, jeg er 16 år, jeg skal da ikke have et barn`.