Jeg fik to børn med min ekskæreste, før jeg opdagede at jeg levede i psykisk vold. Derfor gik jeg fra ham. Senere fik jeg en ny kæreste. Han ønskede biologiske børn og i starten var jeg ikke afvisende overfor idéen. Men efter et par års forhold tager vi snakken om at jeg ikke ønsker at få flere børn hvis vi ikke bor sammen.

Af hensynet til mine børn ønskede jeg ikke at flytte, og min kæreste ønsker at blive i sit nærområde 1 times kørsel fra os. Da vi har det godt sammen uden at bo sammen bliver vi enige om at fortsætte vores forhold som hidtil uden at få børn. Alligevel står jeg en dag med en positiv graviditets test…

Vi snakket længe om hvad vi gør. Vi bliver enige om at han flytter hjem til mig inden fødslen og at vi får barnet. Han fortryder da jeg er halvvejs i graviditeten. Han vil gerne være kærester med mig og far til barnet men forsat kun være sammen hver anden weekend (nogle gange et par weekender i streg) jeg føler mig så svigtet og udnyttet, og går fra ham.

Jeg bliver alene mor til 3 dejlige banditter som jeg elsker høj! Men senere får jeg en ny kæreste. Han prioritere mine børn og mig over alt andet. Vi har det super godt sammen og snakker om at flytte sammen. Her bliver jeg gravid igen. Jeg bliver fyldt med angsten for at blive forladt, vi havde snakket om at han ville have børn også men vi bliver heldigvis enige om at det er for tidligt i vores forhold, og han acceptere at jeg ikke ønsker børn med en jeg ikke bor med. Han støtter mig hele vejen i min beslutning. Han kører mig til og fra læge, og ligger og holder om mig under den medicinske abort hjemme hos mig selv.

Jeg var meget ked af at få en abort men det var det eneste rigtige for mig, da alternativet var for utrygt så tidligt i mit nye forhold.

Abortfortællinger