Tenna.43År

Helt desperat for at føle mig elsket, var jeg rendt ind i denne her fyr. Sådan lidt for smart-i-en-fart. Faktisk et rigtigt røvhul, Kamelen. Men han gav mig lige præcis så meget (eller lidt) opmærksomhed, at jeg blev hooked. Ikke forelsket, bare hooked.

Jeg følte mig ensom i mit 21-årlige liv. Kunne ikke se retningen, fandt aldrig rigtig mig selv i tågen. Levede for idag og måske lidt imorgen eller næste weekend, næste fest. Jeg kunne godt have fået det barn. Men det ville være for at fylde et tomrum. Og jeg vidste også, at så ville jeg ikke kunne ret meget andet og mere. For jeg havde nærmest ingenting at gi’ - heller ikke til mig selv.

Den kirugiske abort fik jeg på Skejby. Den søde, omsorgsfulde sygeplejesker holdt min hånd. Jeg sov ind. Jeg vågnede. Og jeg græd. Helt stille piblede tårerne ned af min kinder og ned på puden under mig og hun var der bare. Bare til stede.

Min mor var der også, men det gjorde mig bare praktisk. Jeg vidste, at jeg var nødt til at skrabe alt mit mod sammen, og begynde at tage mig selv seriøs. Jeg har aldrig fortrudt et sekund.

Nogle måneder senere, da jeg flyttede til København og kom kørende i en gammel Transporter med mit flyttelæs, gik han over gaden lige foran mig. Kamelen. Min fod på speederen. Eller var det på bremsen?

—

For nogle år siden havde jeg en ung elsker. Meget ung. Samme alder som mit barn fra dengang ville have været. Jeg fortalte ham om min abort dengang. Han forstod hvorfor, jeg fortalte ham om det. Og smilede og kyssede mig. Og sagde “hej. Det er mig”

Abortfortællinger