Jeg valgte at få en abort. Jeg har hele tiden vidst, at det var den rigtige beslutning. Og den var ikke svær at træffe. Men den var svær at gennemføre. Og det er noget, der stadig fylder i mig, selvom det er nogle år siden. Det er som om man, hvis man vælger at få en abort, ikke helt har ret til at have alle de følelser, der er forbundet med det. Jeg sagde det ikke på min arbejdsplads, for jeg arbejdede tæt med nogle, der kæmpede en lang kamp for at blive gravide. Jeg sagde det til nogle få. Nogle var støttende, andre var helt uforstående. Den følelse, der fylder mest ift min abort er følelsen af at stå med det helt alene. Ensomhed. Og følelsen af, at de følelser, der er forbundet med en abort ikke må være der. Jeg har to børn. Et er født før og et er født efter aborten. Jeg er glad for mit valg, men der er stadig en stor sorg forbundet med det, som popper op en gang imellem. Tak fordi du kæmper for at aftabuisere dette tabu. Det er så vigtigt. Det vidste jeg først, da jeg selv fik en abort.

Abortfortællinger