Kirsten.44År

Da jeg var 19 fik jeg en abort. Min daværende kæreste og jeg var nye kærester og vi var hinandens første rigtige sexpartnere. Ingen af os havde nogensinde forestillet os, at jeg kunne blive gravid (naive som vi var). Jeg fik en medicinsk abort og skulle "føde" klumpen på ambulatoriet. Min daværende var med og støttede beslutning Det var, ikke desto mindre, vildt, voldsomt og smertefuldt.

Flere år efter kan jeg jeg sørge over oplevelsen, men har ikke EN dag fortrudt. Hvis jeg skulle have haft barnet, ville jeg ikke kunne være den mor, jeg ville. Jeg ville ikke have taget mine uddannelser, eller have det liv jeg ønskede og kunne give et barn.

Jeg er evigt taknemmelig for, jeg fik lov at bestemme over min egen krop og træffe mit helt eget valg. Selvom det faktisk var ret traumatisk at gennemføre. Efterfølgende har jeg reflekteret over, at det ville have været godt, hvis jeg havde kunnet snakke med en 'voksen' om mine oplever, da jeg følte mig meget ensom og skamfuld med min oplevelse. Selv i dag ved mine forældre ikke, jeg har fået en abort.

Abortfortællinger