Uønsket graviditet har for mig, som midaldrende, ikke aktualitet længere, men i mine tyvere fik jeg foretaget to aborter. Den ene gang svigtede spiralen, og den anden gang fornuften, og sådan kan det jo gå!

Jeg har aldrig haft følelsesmæssig kvababbelse over de to aborter, jeg fik foretaget; den ene kirurgisk og den anden medicinsk. Jeg husker ubehaget dog. At jeg følte et "åh nej, altså, pis!" da, jeg mærkede de fysiske tegn på graviditet, så de to streger på testen, og en bølge af ærgrelse og irritation over at stå i situationen, skylle ind over mig.

Derefter umådelig lettelse og taknemmelighed, da det hele var overstået efter nogle uger. Jeg husker, at jeg syntes, min krop overrumplede mig på en rigtig lumpen måde; at en uønsket tilstand var blevet mig påtvunget. Jeg skulle tage stilling til både det fysiske ubehag og alt muligt praktisk samtidigt. Det var meget stressende. Alt sammen bidrog det dog med væsentlig livserfaring.

Senere, da jeg virkelig ønskede endnu et barn, svigtede min krop mig med tre ufrivillige aborter, og det er faktisk dem, der fylder mest i min bevidsthed. Generelt er retten til fri abort et utroligt vigtigt emne for mig. Kvaliteten af kvinders liv afhænger simpelt hen heraf. Det er såre enkelt. Jeg kan blive virkelig vred over, at samfund rundt omkring i verden ødelægger tilværelsen for piger og kvinder ved at påtvinge dem at gennemføre uønskede svangerskaber og moderskaber. Og hvor synd for børnene også!

Jeg undrer mig på, hvorfor der herhjemme åbenbart stadig findes tabubelagte konnotationer omkring emnet abort her 50 år efter frigivelsen? Skal vi absolut føle noget særligt sensitivt omkring det? Jamen, hånden på hjertet - det gør jeg altså ikke. Jeg tænker ikke over de to aborter, jeg fik foretaget, som noget særligt. Hverken stigmatiserende, traumatiserende eller noget andet. De blev blot et vilkår på linje med alt muligt andet. Bevares, jeg ville da hellere, at jeg ikke havde behøvet at stå i situationen, men selve aborterne var kuren. Lidt ligesom det keglesnit, jeg år senere fik, fordi jeg havde fået konstateret celleforandringer. Livet består af mange kapitler, og jeg håber, at du, der sidder og læser et af mine lige nu, kan bruge det til noget:-)

Abortfortællinger