Rebekka .36År
Fik abort i år2018.
Kære dig der læser dette! Uanset din årsag for at finde herind og lige netop lande i min historie - så vid, at du ikke er alene.
Min historie er, at jeg opdagede, at min mand havde været mig utro det seneste år med en kollega fra arbejdet. To dage efter dette, fandt jeg ud af, at jeg var gravid og ca 7 uger henne. Jeg stod midt i mit livs krise og vidste ikke hvad jeg skulle gøre, tænke eller føle. Jeg endte med at få en medicinsk abort og husker så tydeligt, at jeg sad ved en sygeplejerske, som skulle spørge mig om forskellige ting og jeg svarede så godt jeg kunne, indtil jeg brød helt sammen og hun endte med at sidde og holde om mig! Jeg følte mig helt tom indeni - ikke fordi jeg skulle have en abort, men fordi mit hjerte var gået itu. Og lige dér blev jeg mødt med forståelse og omsorg fra en professionel, men også som kvinde til kvinde.
Jeg kom igennem det og det var faktisk okay. Det føltes som det rigtige valg efterfølgende og selvom jeg nogle gange tænker på det, har jeg altid stået bag min beslutning og er ikke i tvivl om, at det var den rigtige beslutning for mig.
Tak fordi du læste med <3